Opret ny alarm

Fed styrkede guldprisen i USD

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 14.06.2018
Guldpris (XAU-DKK)
16 096,30 DKK/oz
  
- 422,50 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
187,67 DKK/oz
  
- 6,94 DKK
Guld Tavex danmark blog banner

af Peter Kyhn

Vi tager lidt mere end én uge med i denne ugeupdate, da vi nu har både Singaporetopmødet og Feds FOMC-møde med rentestigning bag os.

Singapore-effekten udeblev

Det første først: der var kun overfladiske følger af mødet i Singapore mellem Trump og Kim Jong-un, hvilket svarer meget godt til det politiske vurdering af mødet.

Der kom en fælles udtalelse fra de to hovedpersoner, men den begrænsede sig til hensigtserklæringer om atomafrustning og hævelse af økonomiske sanktioner, som vi må vente og se, hvad de fører til.

Det forlyder i skrivende stund, torsdag den 14. juni, at parterne allerede er begyndt at skændes om, hvem der skal gøre hvad hvornår. Alt dette var egentlig at vente, for den store, gode nyhed er, at Trump og Kim, der for få måneder siden var i gang med at sende missiler i hovedet på hinanden, nu trods alt taler sammen.

Fed-møde gav guldet rygstød

Hvor Singapore-topmødet spillede en ubetydelig rolle for udviklingen i guldprisen, stod den amerikanske centralbanks rentemøde i Federal Open Markets Committee (FOMC) derimod helt i centrum.

Mødets resultatet var en meget forventet rentestigning på 0,25%, en ekstra varskoet rentestigning à 0,25% i løbet af denne 1-årsperiode samt at Fed for fremtiden vil have en pressekonference efter hvert FOMC-møde i stedet for nu bare efter hvert andet.

Rentestigningen på 0,25% var i den grad foruddiskonteret, så resultatet af FOMC-mødet blev en styrkelse af guldprisen på trods af, at Fed bebudede en ekstra renteforhøjelse i løbet af et-årsperiode – nu bliver der fire i stedet for som før tre.

Mekanikken i det hele var, at renteudmeldingerne gjorde USD svagere, hvilket fik prisen til at stige – så effekten i DKK var begrænset.

Inflation ikke noget problem…

Powell brugte en del af tiden på at tale inflation (en faktor, som altid er interessant ud fra et guldperspektiv) – og det korte af det lange er, at han ikke ser noget problem i, at inflationen ventes at komme op over målet på 2%, eftersom målsætningen skal ses i et længere perspektiv, og at der i en konkret måned eller i et konkret kvartal kan forekommer inflation over eller under de 2%.

Men vi skal nok til for alvor at holde øje med inflationen i USA.

Nå, men hvordan gik det så med guldet?

Svagt fald i DKK

Målt i danske kroner var guldprisen stadig på vej ned fra sin 12-månedersrekord på 8386 DKK/ounce den 28. maj, da forrige uge begyndte mandag den 4. juni.

Den konkrete dag stop guldprisen på 8251 DKK/ounce, men den fortsatte ned til 8173 DKK/ounce onsdag den 6. juni, hvorpå den reboundede lidt til 8221 DKK/ounce torsdag den 7. juni. Der har prisen så ligget og skvulpet siden og står i dag, torsdag den 14. juni, i 8214 DKK/ounce, marginalt under.

Vi konstaterer: hverken Singaporetopmødet eller FOMC-mødet havde konsekvenser for guldprisen danske kroner – eller hvis de havde, så udjævnede de forskellige påvirkninger hinanden.

Svagere USD giver fremgang for guld

Der var mere bølgegang i USD, men bølgerne var små.

Topniveauet i ugeupdaternes korte perspektiv blev opnået den 24. maj, hvor guldet stod i 1305 USD/ounce, endnu en lille top over de magiske 1300 USD USD/ounce (som har været MEGET svære at holde) nåede vi den 30. maj med 1302 USD/ounce, hvorpå guldprisen droppede til 1292 USD/ounce mandag den 4. juni.

Derfra er det trods alt gået op – til 1296 UDS/ounce den 5. juni, som guldet holdt i et resten af ugen, hvorpå det ramte 1299 USD/ounce mandag den 11. juni, faldt lidt og steg, så guldprisen nu i dag, torsdag den 14. juni, faktisk ligger over 1300 USD, nærmere bestemt på 1303 USD/ounce. Vi konstaterer en lille stigning i den udvidede uge 23 for guldet.

At USD er blevet svagere efter tour de forcen siden april, vidner disse tal om. USD stod i (spotindeks over for de andre hovedvalutaer fra Bloomberg) 94.800 den 29. maj, men faldt til 93.400 den 7. juni. Herpå steg USD en smule til 93800 den 12. juni, men er siden faldet så den ligger i 93.500 i skrivende stund.

Dow Jones er steget fra 24.800 den 4. juni til 25.300 den 11. juni, og arbejdsløsheden er historisk lav, væksten rimelig, så endnu så længe kører økonomien godt. Inflationen er stigende, men ifølge Fed-chef Jerome Powell ikke noget at bekymre sig om.

Så det gør vi.

Guldpris (XAU-DKK)
16 096,30 DKK/oz
  
- 422,50 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
187,67 DKK/oz
  
- 6,94 DKK

Du vil måske også gerne læse