Opret ny alarm

Draghi: Usikkerhed om væksten

Offentliggjort af Tavex A/S i kategori Nyheder på 08.08.2014
Guldpris (XAU-DKK)
16 218,40 DKK/oz
  
+ 35,50 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
190,13 DKK/oz
  
+ 0,22 DKK

På sit pressemøde torsdag sagde, chefen for Den Europæiske Centralbank, Mario Draghi, at der stadig er usikkerhed om værksted i EU, skriver Ritzau.

– Der er fortsat nedadgående risici mod vækst, fastslog Mario Draghi på pressemødet.

Draghi peger på øgede geopolitiske risici, udviklingen på emerging markets og på de globale finansmarkeder som noget, der kan true væksten i Europa. Man kunne måske også pege på massive strukturproblemer i en række af de europæiske økonomier, men det gjorde Draghi altså ikke.

Med geopolitiske udfordringer mener Draghi det tilspidsede leje mellem USA og EU på den ene side og Rusland på den anden. ECB er i øjeblikket ved at evaluere effekten af unionens sanktioner mod Rusland, sagde Draghi, men den evaluering kan godt vise sig forældet, allerede når den er klar, for i øjeblikket sprøjter Rusland den ene sanktion ud over EU efter den anden. For øjeblikket har russerne kig på EU’s landbrugssektor og på luftfart, men det er ikke til at sige, om det vil ende dér. En ting er sikkert: Hver eneste nye sanktion fra Moskva, Washington eller Bruxelles vil have negativ effekt på verdens og Europas økonomi.

ECB’s styrende råd er i følge Draghi “helt enig” om at bruge såkaldte “ukonventionelle midler” for at hjælpe væksten på vej i Europa, hvis det skulle være nødvendigt. Vi formoder så, at det hverken drejer sig om at trykke flere penge eller afskrive mere gæld…

ECB meddelte tidligere torsdag, at renten ligger fast på 0,15%.

Guldpris (XAU-DKK)
16 218,40 DKK/oz
  
+ 35,50 DKK
Sølvpris (XAG-DKK)
190,13 DKK/oz
  
+ 0,22 DKK

Du vil måske også gerne læse